Sådan vælger du den rigtige karriere

Hvis du ikke lige ved hvilke jobs du skal forfølge, så kan du med fordel læse videre her, hvor jeg vil samle 4 trin til dig, så du kan vælge den rigtige karriere.

En karriereplan er en strategi, du løbende vil udvikle for at styre din læring og progression gennem dit arbejdsliv. Bestående af fire faser, er formål at hjælpe dig med at visualisere de handlinger, du skal tage for at nå dine karrieremål, og hvordan du omsætter disse handlinger i praksis.

De fire faser af en karriereplan er:

1. identificere dine kompetencer og interesser
2. udforske karriereideer
3. tag en beslutning
4. sætte dig realistiske mål

Karriereplanlægning er vigtig af flere årsager – at have en karriereudviklingsplan på plads reducerer risikoen for, at du træffer impulsive beslutninger, og det hjælper dig med at erkende, hvornår du er klar til at lede efter nye muligheder og udvikle nye færdigheder.

Denne model kan bruges af alle – lige fra skoleelever til studerende, kandidater og generelt ved en karriereskifte.

1. Find dine færdigheder og interesser

At vælge en karriere betyder utrolig meget. Du vil bruge en betydelig del af dit liv på arbejdet, og for at nyde dit job, forblive motiveret og opfylde dit potentiale, skal du træffe dine karrierevalg med omtanke.

Du skal først kende dig selv. Det betyder at gøre status over dine færdigheder og vurdere dine interesser og værdier.

Det er vigtigt at forstå dine færdigheder og viden, så du kan se, om de passer godt til det job, du gerne vil udføre. At være bevidst om de færdigheder, du har, hjælper også med at fremhæve eventuelle huller, der måske skal udfyldes for at nå dine mål.

Lav en liste over alle dine specialistfærdigheder og en ærlig vurdering af dine færdigheder, værdier og interesser vil vise sig nyttig, når du skal indsnævre dine muligheder i næste trin. Du kan også se, hvor du måler dig i forhold til de kompetencer, arbejdsgiverne søger.

Overvej, hvor du er nu, hvor du vil være, og hvordan du vil nå dertil, når det kommer til at opfylde dine karriereønsker. Hvis valg af karriere har fået dig til at føle dig fortabt, start med at stille dig selv følgende spørgsmål:

• Hvad er jeg god til?
• Hvad er mine interesser, motivationer og værdier?
• Hvad kunne jeg bedst lide på universitetet?
• Hvilken slags livsstil vil jeg have?
• Hvad ønsker jeg mig af min karriere?
• Hvad er vigtigt for mig?

Hvis du kæmper for at identificere dine styrker, svagheder og karaktertræk, kan det at tage øvede psykometriske test bringe dem frem i lyset.

Ved afslutningen af ​​dette trin har du identificeret den slags job, der passer til dig, men vil endnu ikke have nok information til at træffe en beslutning om, hvad du vil forfølge.

2. Udforsk karriereideer

Dette handler om at undersøge arbejdsmarkedet og karriereveje, der interesserer dig, og indsnævre dine muligheder.

Overvej, hvad din ideelle jobsektor ville være, og opdag dens vigtigste tendenser ved at undersøge det lokale, nationale og globale jobmarked. Dette vil hjælpe dig med at opdage flere potentielle karriereveje og forstå, hvilke roller der udvides eller falder. Du kan med fordel besøge jobit.dk , der er en stor samling af alle mulige jobs, som du kan søge her i Danmark.

Der er tre overordnede job-sektorer. Disse er:

• Private – enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og aktieselskaber
• Offentlige – lokale og nationale regeringer, plus deres agenturer og chartrede organer
• Ikke-for-profit – ofte omtalt som den tredje sektor, eller velgørenheds- og frivilligt arbejde.

Gennemse jobprofiler kan introducere dig til nogle mindre oplagte karriereveje, hvor dine færdigheder og kvalifikationer kan være nyttige.

Udarbejd en shortliste med omkring fem til ti job, før du overvejer fordele og ulemper ved hver af dem i form af:

• karriereudvikling
• beskæftigelsesudsigter
• adgangskrav
• job beskrivelse
• relaterede job
• løn og vilkår
• uddannelse.

Du skal også overveje, hvilken størrelse arbejdsgiver der passer bedst til din personlighed og arbejdsmoral. Er du mere egnet til små og mellemstore virksomheder (SMV’er), store virksomheder eller selvstændige?

Dette er det perfekte tidspunkt til at overveje erhvervserfaring og praktikophold, arbejdsskygger og muligheder for frivilligt arbejde. De hjælper dig med at få et indblik i de områder, du er interesseret i, før du forpligter dig til en bestemt karrierevej.

3. Træf en beslutning

Nu er du klar til at begynde at træffe beslutninger. Kombiner det, du har lært om dig selv, med det, du har opdaget om dine muligheder og jobmarkedet for kandidater.

Fra din liste over jobideer skal du beslutte, hvilken rolle der interesserer dig mest, og vælg et eller to alternativer at falde tilbage på, hvis du ikke er i stand til at forfølge dit første valg.

For at hjælpe med at træffe en beslutning skal du stille dig selv følgende spørgsmål:

• Vil jeg nyde at udføre arbejdet hver dag?
• Opfylder det de fleste af mine præferencer?
• Har jeg de rigtige kompetencer?
• Passer virksomheden ind i mine værdier?
• Er der nogen placerings-/økonomiske/færdighedsbegrænsninger, jeg skal tage højde for?
• Er jobbet lønmæssigt realistisk?

Hvis du kæmper for at nå frem til en konklusion, er der en række øvelser, du kan prøve for at hjælpe beslutningsprocessen. At liste fordele og ulemper ved et bestemt job eller karriere er ofte nyttigt, ligesom det er at gennemføre en personlig SWOT-analyse:

Styrker – Hvilke færdigheder, egenskaber, certificeringer og forbindelser ville du bringe til rollen, som ingen andre kunne? Hvad gør dig unik?

Svagheder – Hvilke områder kan du forbedre? Mangler du nogen færdigheder, der holder dig tilbage fra at udmærke dig i den rolle, du gerne vil forfølge?

Muligheder – Er din branche i vækst? Kunne du drage fordel af dine konkurrenters fejl eller huller på markedet?

Trusler – Kan dine svagheder bremse din progression på arbejdet? Er der andet, der kan stå i vejen for din udvikling, såsom ændringer i teknologien?

Der er masser af support til rådighed for at hjælpe dig med at beslutte. Se til:

• virksomhedens hjemmesider
• familie og venner
• avisartikler
• faglige organisationer og branchekonferencer
• undervisere
• universitetskarrierer og beskæftigelsesmuligheder.

Husk, at du sandsynligvis vil være egnet til mere end én karriere, og nutidens jobsøgende skifter normalt karriereretning mere end én gang i deres arbejdsliv. Nøglen til at være ansat er at have evnen til at tilpasse sig og lære nye færdigheder.

4. Sæt opnåelige mål

Din karriereplan skal skitsere, hvordan du når dertil, hvor du vil være, hvilke handlinger der er nødvendige og hvornår, og opdelt i dine kort-, mellem- og langsigtede mål. Gennemgå konstant dine fremskridt, især efter hvert kortsigtet mål er nået.

Du skal også oprette en backup karriereudviklingsplan, hvis din situation ændrer sig. Kortlæg flere alternative veje til dit langsigtede mål, idet du overvejer, hvordan du vil overvinde de typer problemer, du kan støde på – såsom træningskrav – ved hvert trin.

Dit første kortsigtede mål kan involvere at forbedre dit CV og følgebrev. Andre kort- eller mellemfristede mål kunne omfatte at tage relevante praktikophold, få frivilligt arbejde eller deltage i karrieremesser.

Aftal en aftale med dit universitets karriereservice for at bede en rådgiver om at tjekke din karriereplan og diskutere dine karrierevalg, hvis du føler, du har brug for professionel tryghed.

Under COVID-19 flyttede mange universitetskarrieretjenester deres program med aktiviteter og begivenheder online for at støtte studerende og kandidater under krisen, men efterhånden som tingene begynder at åbne op igen, kan du muligvis lave både ansigt til ansigt og virtuelt aftaler.

Glem endelig ikke, at karriereplanlægning er en kontinuerlig proces. Gense og gennemgå dine mål og målsætninger gennem din karriere, og føl dig ikke begrænset af de mål, du har sat dig – strukturen i en karriereplan bør hjælpe dig med tydeligt at kortlægge vejen til at prøve noget nyt.